Anmeldelser af Skammens Væg
Anmeldelser af Skammens Væg
Læserne siger:
Rigtig god bog! Især var jeg helt opslugt af “I stilhed”, men flere af novellerne måtte gerne være romaner, jeg var slet ikke klar til at de skulle slutte.
- Helle
Hurra, du har givet mig læselysten tilbage! Det er spændende universer, du sætter op, og jeg venter spændt på mere.
- Jannie
Stor ros til dig - det er nogle rigtig gode noveller, jeg trak på smilebåndet flere gange. Fortsæt endelig!
- Janie
Jeg købte Skammens Væg til mig selv, men min mand er så helt og aldeles opslugt af novellerne, at jeg pænt må vente!
– Mette
Har lige læst Zonen. Den er godt nok spooky. Er du ude på at ødelægge folks nattesøvn eller hva'!
- Frank
Jeg har læst alle novellerne, nogle af dem endda flere gange. Gode historier kan jo sagtens tåle at blive læst igen!
– Lone
Dine noveller er super gode, jeg var totalt opslugt. Du skriver og fortæller skidegodt!
– Frederikke
Anmeldelse på www.bogguide.dk
Jette Kikkenborg skrev bl.a. følgende i sin anmeldelse af Skammens Væg på www.bogguide.dk:
“De ni historier i Skammens Væg og andre noveller af Gitte Morsund er hver især fantastiske på deres egen måde.
Hver gang en novelle sluttede, sad jeg tilbage og ønskede, at den ville fortsætte, fordi jeg var så grebet af fortællingerne.
Skal jeg fremhæve én novelle, må det blive Gribben, hvor jeg var helt paralyseret fra start til slut, det var virkelig en spændende gyser.
Afgjort en bog jeg vil anbefale til andre, der elsker at læse krimier.”
Anmeldelse på www.saxo.com
I sin anmeldelse af Skammens Væg på www.saxo.com skrev Lejsy Storm bl.a.:
"Jeg synes, at Skammens Væg er en helt utrolig god novellesamling. Det er alle unikke fortællinger, og Gitte Morsund er rigtig god til at beskrive stemninger og omgivelser, så man føler, at man kan se det på nethinden!
Det er svært at "plukke" i novellerne, fordi de alle er unikke og med overraskende slutninger. Der er geniale påfund, gode grin og spænding.
Jeg er virkelig imponeret over alle de typer, der beskrives. For eksempel Bibliotekaren.... hun forvandler sig fra at være en person, som er glad for sit fag til at blive mere og mere patalogisk og vanvittig efterhånden, som historien bygger sig op. Det er en gyser af format :-)
Skammens Væg er en fornøjelse at læse, og det er én af den slags bøger, som jeg vil tage ned fra reolen og læse igen.”
Anmeldelse på www.fyldepennen.dk
Skammens Væg er blevet anmeldt på Fyldepennen.dk af Mikala Rosenkilde, som bl.a. skrev:
“Bogen består af ni (forholdsvis korte) noveller alle med kvinder i hovedrollen. Vi er i universet krimi og spænding, for også at se gyset stikke sit grumme ansigt frem. Novellerne bevæger sig ofte på kanten af virkeligheden, men Gitte Morsund formår at balancere, så læseren bevarer troen på at det virkelig kunne ske. ...
... Jeg har været meget fint underholdt med denne novellesamling og er temmelig sikker på at den vil glæde mange. Tænker at flere af novellerne for øvrigt vil egne sig glimrende til folkeskolens 8.-10. Klasse. Dem vil eleverne læse med glæde.”
Din mening
Har du læst Skammens Væg - og vil du dele dine tanker og synspunkter med mig?