Om arrangementet
Tirsdag den 28. september 2010 var jeg inviteret til Hjerting Skole som opfølgning på et novelleforløb i danskundervisningen, hvor de tre syvendeklasser havde arbejdet med flere af novellerne fra Skammens Væg.

Jeg mødte eleverne og deres lærere - Anita, Karen og Kim - i skolens samlingssal kl. 8:00.

Efter en kort indledning, hvor jeg fortalte om:

- udgivelsen af Skammens Væg
- hvordan jeg selv kom i gang med at skrive
- hvorfor det lige er krimi-/spændingsgenren, der har fanget mig

fortsatte vi til de noveller, som klasserne havde arbejdet med: Sæteren, I stilhed og Gribben. Den ene af klasserne havde også nået at arbejde med Zonen. Og med udgangspunkt i disse tekster tog vi hul på en længere spørgerække, hvor eleverne kunne få stillet deres nysgerrighed.  (se spørgsmål og svar nederst)

Kl. 9:15 rundede jeg arrangementet af - og takkede eleverne for deres utallige gode input og inspirerende spørgsmål. Det var meget lærerigt for mig, at få indsigt i de tanker, eleverne havde gjort sig efter at have læst novellerne.

I forbindelse med besøget inviterede 7B mig til at deltage i “Quiz og byt” omkring mine noveller. Heldigvis kunne jeg svare på spørgsmålene.

Jeg fik også forevist en række kreative produkter, eleverne havde udformet under deres arbejde med novellerne. Særligt en gruppe var blevet rost af hele sin klasse for at have udtænkt en stafet:
1) klassen blev inddelt i hold
2) et medlem fra hvert hold løb frem til et medlem af opfinder-gruppen, som stod klar med et spørgsmål om novellen
3) svarede man rigtigt, løb man tilbage til sit hold, og næste holdmedlem løb frem og fik et nyt spørgsmål
4) svarede man forkert, måtte næste holdmedlem løbe frem og forsøge sig med samme spørgsmål
For at vinde, skulle holdet være det hurtigste til at få alle spørgsmål besvaret korrekt og nå tilbage over målstregen. En særdeles kreativ måde at inddrage alle, være fysisk aktive og stadig arbejde med en skrevet tekst.


Spørgsmål og svar
Nedenfor gengiver jeg en del af de spørgsmål, jeg fik stillet af eleverne på Hjerting Skole - samt de tilhørende svar. 

Spørgsmål til Sæteren
Hvad er en sæter?
En sæter er et græsningssted et stykke oppe ad fjeldsiden, hvor man fører kvæget op i sommermånederne, for at de kan græsse dér. Nogle steder er der lavet små hytter, hvor de ledsagende mennesker kan opholde sig – dog meget lejragtigt, dvs. uden rindende vand og lignende.

Hvor stejlt er det?
Det er ikke Mount Everest, men for en dansker som er vant til det flade landskab er det stejlt nok. Det varierer fra sæter til sæter, men det kan dog aldrig blive mere stejlt, end at både dyr og mennesker kan nå sæteren.
Den pågældende sæter i historien findes – og i dalen er det almindeligt, at familierne samler point. Der er tre ”stationer”: et lille stykke oppe, på sæteren og endnu højere oppe. Alt efter hvilken station man når til, giver det familien et antal point. Efter sæsonen tælles pointerne så sammen. Jeg er aldrig nået længere end sæteren – og det er ikke en tur, jeg har lyst til at tage dagligt.

Hvorfor er der afsnit i kursiv?
Jeg bruger kursiv til at markere et flashback, dvs. at hun ”drømmer” / i bevidstløs tilstand genoplever noget, der er sket tidligere.

Hvad er hensigten med novellen?
En kombination af ”med de nye teknologier er det svært at slippe godt fra forbrydelse” og ”selvom du flygter, kan din fortid indhente dig”. I dette tilfælde var det den teknologiske overvågning, der sikrede billeder af Noah/Kenny, så Marianne kunne genkende ham midt på et fjeld langt oppe i Norge.

Spørgsmål til I stilhed
Er hovedpersonen en kvinde? - hun lytter jo til trommemusik, og skriger ikke?
Ja, hovedpersonen er en kvinde - jf. samspillet med ”Markus”, som jeg ikke finder realistisk mellem to mænd. Og det er ikke alle kvinder, der skriger – ligesom der findes kvindelige trommespillere. Men det er korrekt, at jeg intet sted direkte skriver, at hovedpersonen er en kvinde.

Har det nogen særlig betydning at netop ”Everybody hurts” bliver spillet?
Ja – jf. sangens tekst, som elever i 7. klasse anno 2010 så åbenbart ikke kender. Det er det farlige ved at være for specifik / anvende ”product placement”: teksten rammer ikke længere så bredt, hverken tidsmæssigt eller læsermæssigt.  Eksempelvis er en Mini (Andreas’ bil i Zonen) en vildt lækker bil i dag. Men om nogle år burde det nok være et helt andet bilmærke. Det er en balancegang, hvor mange/få detaljer man tager med.

Hvad mener ”Markus” da han til sidst siger noget om spilleregler, har det hele været en leg?
Nej, det har ikke været en leg. Men da hovedpersonen opdager ”Markus” gør han tegn til, at hun skal være stille. Havde hun ikke adlydt ham, men i stedet råbt op, ville ”Markus” have været nødt til at tage flugten – og så ville novellen være slut dér.

Hvad er hensigten med denne novelle?
Novellen er et tankeeksperiment om hvad der kan ske, hvis man IKKE reagerer som ”normalt” i en given situation. ”Markus” burde jo være gået, da han opdagede, at der var nogen hjemme. Hovedpersonen burde have skreget op/råbt om hjælp. Men de vælger begge at reagere anderledes, og det skaber muligheden for at de tilbringer et døgn sammen.
Det hører med til historien, at novellen er skrevet før hjemmerøverier blev et udbredt fænomen i Danmark.

Spørgsmål til Gribben
Hvorfor har Sara døbt sin ekskæreste “Gribben”?
Ekskæresten udøvede psykisk vold / var meget kontrollerende. For at slippe ud af hans greb, har Sara haft behov for at kunne ”stoppe ham i en boks” og derfor valgt det negativt ladede ord, delvist inspireret af hans udseende.

Hvorfor kommer politiet ikke, da hun ringer til dem?
Det ville det have betydet, at novellen var slut med at Gribben blev anholdt, og det var ikke den slutning, jeg ønskede. Derfor havde politiet travlt, da Sara ringede - og en mulig vindueskigger prioriteres ikke ret højt. 

Hvorfor ender hun med at bruge toiletbørsten?
Da jeg skrev historien prøvede jeg at leve mig ind i, hvordan jeg ville reagere. Hvis nogen iagttog mig gennem vinduerne, ville jeg søge tilflugt i et rum uden vinduer. Eneste rum af den slags (udover kosteskabet) er oftest toilettet. Og der er ikke mange våben på et toilet: håndklæder slår ikke ret hårdt. Det gør en toiletbørste nok heller ikke, men den lugter. Derfor blev det toiletbørsten.

Hvad betyder ”Ronder”?
Det er en kommando, der anvendes i hundetræning. Måske ikke lige af Chihuahua’er, men ellers … I Schæferhundeklubben er træningen eksempelvis delt op i tre dele:
1) spor - hvor hundene lærer at snuse sig frem til ting
2) lydighed - hvor hundene lærer at gå pænt
3) forsvarsarbejde/rondering - hvor hundene lærer at afsøge et område efter en forbryder, og når de finder ham/hende, så holde forbryderen i skak – og om nødvendigt forsvare sig/bide, hvis forbryderen angriber.

I hvilken rækkefølge bliver Zorro og Gribben såret?
Zorro får ronder-kommandoen og opsporer Gribben i haven. Gribben har bevæbnet sig med en sten og angriber Zorro, så Zorro bliver skadet / får såret i hovedet. Zorro angriber herefter Gribben. Først da Zorro fornemmer, at faren er overdrevet, falder Zorro om.
Som det kendes fra naturen hvor fx en ræv kan bide et ben af for at slippe ud af en saksefælde og dermed overleve på tre og et halvt ben, så har dyrene altså en fænomenal vilje til at overleve. Deres instinkter sætter ind. Dertil kommer at schæferhunden har et bid, som gør det muligt at nå ind over en menneskestrube. Og en kraft i bidet, som gør det muligt at forvolde stor skade.

Hvor lang tid tog det for dig, at skrive Gribben?
Ikke ret lang tid. Historien er skrevet til en tidligere konkurrence på Fyldepennen, hvor man skulle skrive en gyser. Jeg tænkte “mørkt, regnfuldt, uhygge” – og så gik det egentlig helt af sig selv.

Har du selv fundet på den historie, Sara tænker på?
Nej, der er tale om en såkaldt ”urban legend” - en vandrehistorie. Den findes i forskellige udgaver, men i store træk er de ens. Det er vigtigt, når man bruger andres materiale i en historie, at man angiver det. Derfor husker Sara det også som en historie, hun har hørt på spejderlejren. Hvilket også er, hvor jeg selv hørte den. Jeg brugte vandrehistorien i novellen for at trække spændingen/gyset ind i historien FØR Sara får øje på Gribben, og for at få indarbejdet Saras erkendelse af, at frygt er irrationel.

Spørgsmål til Zonen
Hvor fik du ideen fra?
Her ville jeg ønske, at jeg kunne tage æren selv. Men det var ikke min kreativitet – i hvert fald ikke den bevidste af slagsen. Jeg drømte, at jeg var spærret inde i en by / ikke kunne få lov at forlade en by – og den ide snuppede jeg så fra mine drømme/min underbevidsthed og skrev videre på.

Hvordan kan det lade sig gøre, at politiet omringer en hel by?
Vi er meget langt ude på landet. Der er naturligvis lagt op til at de lokale selv klarer tingene uden indblanding fra ”storbyen” – og der er tale om meget små landsbysamfund.

Hvor blev bilen af?
Zonens indbyggere stjal den fra torvet, for at forhindre Andreas og Beate i at forlade Zonen. Efter deres flugt blev bilen så bragt til jagthytten, og de falske beviser plantet - for at sikre, at Zonen kunne fortsætte (fordi de fleste ville tro, at Andreas og Beate var stofmisbrugere/vilde unge mennesker, der havde fabrikeret en historie).

Hvorfor hjalp Tobias dem?
Han forsøgte at hjælpe, allerede da han hørte efterlysningen (hvor han ringede til politiet), og da hans hund så opsnuser dem i skoven, vælger han at handle / hjælpe dem for alvor.

Der var også generelle spørgsmål til min skriveproces
Arbejder du altid på en tekst?
Ikke altid. Men det meste af tiden jo, der har jeg en tekst idé, som jeg går og tumler rundt med.

Hvor får du dine ideer fra?
Alle steder fra, faktisk. Måske overhører jeg noget i bussen, ser noget ud gennem vinduet, læser noget, ser noget i tv – alt kan sætte en tankerække i gang, og hvis det ikke lige passer ind i den tekst, jeg måske allerede er i gang med, så skriver jeg ideen ned, så jeg kan vende tilbage til den på et senere tidspunkt, hvor der ikke lige er andet ”i kog.”

Har du hele handlingen udtænkt, inden du begynder at skrive?
Både ja og nej. Som regel har jeg et par ideer, som jeg forsøger at binde sammen. Det meste af denne proces foregår, inden jeg begynder at skrive, men hvis handlingen bliver kompliceret eller hvis det er en længere tekst, giver jeg mig tit til at skrive, inden det hele er udtænkt.
Og hvis teksten går i ”hårdknude” ender jeg tit med at ”spole tilbage” og prøve et andet handlingsforløb, indtil jeg når frem til det rigtige resultat.

Er der noget, der går igen i alle dine tekster?
Ja, mine hovedpersoner er alle kvinder. Det er for nemheds skyld. Det er lettere at skrive om noget, man kender – og jeg kender nu engang kvinders tankerækker, handlemåder og reaktionsmønstre bedst. Jens Christian Grøndahl er derimod et eksempel på en mand, som med stor succes skriver om kvinder.
Derudover så har jeg meget svært ved at lade mine hovedpersoner afgå ved døden. Det er en af de ting, jeg arbejder med.

Findes nogle af dine personer i virkeligheden?
Nej, det gør de ikke. Man skal passe meget på med at bruge virkelige personer i sine historier og for eksempel kun ændre navnet. Det kan føre til ensomhed, fordi alle trækker sig væk og ikke har lyst til at være sammen med dig af frygt for at dukke op i din næste historie. Men brudstykker af mange forskellige personer kan selvfølgelig sættes sammen til en fiktiv personlighed.

Hvilken af de personer, du har skrevet om, ligner dig selv mest?
Det må blive hovedpersonen i I stilhed, jeg kan nemlig også finde på at lukke mig inde i min egen verden med musik.

Har du deltaget i konkurrencer?
Ja, men jeg har endnu ikke vundet nogle. Jeg bruger altid konkurrencerne til at afprøve noget nyt, og det er måske en fejl i forhold til at have vinderchancer. Men det er sjovt at skrive – også selvom man ikke vinder.

Tror du, at du kommer til at lave af at være forfatter?
Som tingene ser ud lige nu: nej! Men får jeg skrevet en bestseller med filmatiseringspotentiale kan det selvfølgelig ændre sig.