Småstykker
 

En kærlighedserklæring

Du er min ægtemand, min fortrolige, min bedste ven.


Jeg kan fortælle dig alt
- mine vildeste drømme og inderste følelser er i gode hænder
hos dig.


Når jeg er trist og træt af den verden vi lever i,
tilbyder du en skulder at græde ud ved.


Du er tålmodig, grænsende til det mirakuløse:
uanset hvor urimeligt jeg opfører mig,
er alt tilgivet, inden jeg når at undskylde.


Jeg kan dele mine bekymringer og sorger med dig,
og du vil ihærdigt forsøge at forstå mig.


Når jeg på min vej gennem livet farer vild
og ender i selvmedlidenhedens dal,
bringer du mig hurtigt tilbage på rette kurs
med nogle få velvalgte bemærkninger og lidt humor.


Du er blid, omsorgsfuld, kærlig…
Du er alt, hvad man kan ønske sig af et andet menneske
og mere til.



© Gitte Morsund