Småstykker
 

Naturen kalder

Grøn og frodig natur
afløses af stenede og bare områder med døde grene.


Langs med stien strømmer vandet i elven,
der får yderligere kræfter fra et utal af små bække smeltevand,
der også dette forår har fundet vej fra de sneklædte bjergtoppe.


Jeg træder ind på en eng med mosbegroede sten,
krogede grene på krumme træer og tætte trætoppe,
der kun lukker et meget diffust sollys igennem.

Landskabet minder mig om de mange billeder af trolde,
der findes i souvenirbutikkerne her på egnen,
og jeg forventer halvt om halvt,
at en trold springer frem fra et af de store klippestykker.

Det fortryllende landskab lokker mig til at fortsætte færden,
og hjertet giver los et langt stykke ad vejen.

Til sidst kalder fornuften, og jeg vender om
– men hjertet længes mod de steder, jeg ikke nåede at se.



© Gitte Morsund