Som jeg ser det
 

Frokostpause

Samlingspunktet på arbejdspladsen er frokostpausen. Når vi alle sidder rundt om bordet i køkkenet, går snakken lystigt, og med de forskellige input der kommer fra hver enkelt deltager, sker det ofte, at vi får behandlet et utal af emner på de cirka tyve minutter, seancen varer.


Tillad mig at illustrere, hvad jeg mener, med dette eksempel på en samtales udvikling:

    Mette spørger, om der er udsalg i gågaden. Hun skal nemlig have "taget hævn" sådan rent økonomisk, da hendes mand netop har købt en gummibåd med påhængsmotor til sig selv og ungerne. Dén får Mette ikke megen gavn af, så hun vil have noget nyt tøj for omtrent samme sum penge.

    Faktisk har Mette tilbragt hele weekenden alene på den store båd, hvor hun fordrev tiden med at læse dameblade – alt imens "drengene" tøffede rundt i deres nye legetøj i havnen.

    Jytte foreslår, at Mette stikker af i den store båd og udnytter sommerferien til at blive den første kvinde, der sejler alene over Atlanten.

    Mette påpeger, at hun ikke mener dette kan lykkes, da man er nødt til konstant at være på udkig efter hvaler, fordi et sammenstød med en hval kan medføre, at båden synker.

    Lars mener nu ikke, at hvaler befinder sig i overfladen.

    Mette er dog temmelig overbevist om, at hvaler er pattedyr og derfor har brug for at komme op til overfladen for at trække vejret, hvorfor de som regel også svømmer i overfladen.

    Jeg oplyser, at delfiner i hvert fald trækker vejret ved overfladen, da jeg netop så en dokumentar-udsendelse herom forleden. Samtidig indrømmer jeg dog, at min viden om fisk generelt begrænser sig til at vide, at de lever i vand, hvorfor jeg ikke aner, om det samme gælder for hvaler. Derfor hoppede jeg også på dette års aprilsnar udtænkt af tv-nyhederne, hvor de fortalte om forskningens gennembrud indenfor sammensmeltning af fisk og planter, således at man nu har fået en rødspætte til at danne ilt ligesom en plante. En bivirkning var dog, at fisken var blevet grøn, hvorfor man indtil videre kaldte den for "grønspætten".

    Mens jeg er i gang med indrømmelserne erklærer jeg, at jeg for nogle år siden hoppede på en aprilsnar i lokalavisen. Avisen brugte en del spalteplads på at forklare, at der nu skulle være helikopterlandingsplads på taget af det nye Musikhus i Esbjerg.

    Lars bliver inspireret til at indrømme, at han en gang hoppede på en aprilsnar, der gik ud på, at fodboldlandsholdets målmand Peter Schmeichel ville skifte klub. Til Herfølge, en klub der på daværende

tidspunkt var på vej mod toppen af den danske superliga.

    Efter lidt snak om, hvorvidt vi finder det etisk korrekt, at fodboldklubber kan være ejet af enkelt- personer og alene fungere som pengemaskiner, når vi frem til, at Mette da bare kan købe den lokale fodboldklub.

    Mette tilslutter sig hurtigt ideen og udbryder: Ja, jeg kan da godt købe fdb! Latteren vil ingen ende tage. Der er nu engang stor forskel på butikskæden fdb og den lokale fodboldklub efb.

    Som en sidebemærkning affødt af ordet fdb spørger jeg, om nogle af de andre har set den fælles  reklame for Bilka og Føtex. Det er der flere, der har.

    Jeg udtaler herefter, at det virker komplet idiotisk, at to butikker reklamerer sammen, det svarer til at Coca-Cola og Pepsi reklamerer sammen.

    De øvrige omkring bordet er ikke helt enige i denne betragtning, da Føtex og Bilka jo er i samme kæde, men efter et stykke tid drejer snakken over på reklamer generelt og så bliver det først rigtig sjovt, for nu kan alle snakke med.

    Kims reklamer, reklamer for vaskepulver og endelig: Ekstra Bladets seneste påfund: find dig i Ekstra Bladet eller find dig i hvad som helst. Alle bliver de vendt og drejet af det nådesløse panel af forbrugere, der denne dag sidder forsamlet omkring køkkenbordet.

    Og der sluttede frokostpausen.


Efterfølgende snakkede Mette og jeg om, hvordan vi endte med at diskutere Ekstra Bladets reklamer. Da vi når frem, eller måske rettere tilbage, til bemærkningen om udsalg i gågaden / hendes mands køb af en gummibåd, bryder vi begge ud i latter.



Kopiering og uddrag fra denne tekstudgivelse må kun finde sted med forfatterens skriftlige tilladelse.

Teksten er ophavsretligt beskyttet ifølge lovgivningen.