Som jeg ser det
 

Indiansk løgnedetektor

Et bibliotek indeholder – i hvert fald lige p.t. – bøger. Ikke altid præcis de bøger man søger, men så kan man i stedet lade sig overraske af de mange øvrige titler.

    Under et af mine besøg på Hovedbiblioteket valgte jeg at snuse lidt rundt blandt et par reoler, som jeg ikke så ofte opsøger – og en ret uanselig bog med den imponerende titel ”Indiansk Visdom” fangede omgående min opmærksomhed.

    Jeg besluttede at give bogen en chance, og det fortrød jeg ikke.


Bogen indeholdt mange dybsindige citater, hvoraf især ét har fæstnet sig i hukommelsen: ”Det kræver ikke mange ord at tale sandhed”, udtalt af Chief Joseph, Nez Percé Chief.


En fortolkningsmulighed er, at jo mere man siger, jo mere lyver man. En anden fortolkningsmulighed er, at hvis man lyver, så øges risikoen for opdagelse, jo mere man siger. Eller måske ønskede høvdingen ganske enkelt, at hans undersåtter generelt fattede sig i korthed?



Kopiering og uddrag fra denne tekstudgivelse må kun finde sted med forfatterens skriftlige tilladelse.

Teksten er ophavsretligt beskyttet ifølge lovgivningen.