Julefred

Jeg siger ”dansk design” – du siger ”kvalitet”. Ikke sandt? De to begreber hænger i hvert fald uløseligt sammen i min begrebsverden, hvorfor jeg heller ikke havde de store betænkeligheder, da jeg som dette års julegave til mig selv valgte en stumtjener til den nette sum af 1.899 kroner.

    Stumtjeneren var nemlig af dansk design, eller som det nok så internationalt var formuleret på forsiden af profilbrochuren: Høigaard Design of Denmark. Heraf fremgik, at den valgte stumtjener var fra designserien Excess – og på firmaets hjemmeside fandt jeg så oplysningen om, at det er en herre ved navn Lars Risbjerg, jeg kan takke for det smukke entrémøbel.

I sikker overbevisning om, at alt er i skønneste orden og højeste kvalitet beder jeg møbelhuset om at pakke stumtjeneren ind som en julegave, fragter den hjem, medbringer den til årets juleaftensfejring, pakker den ud – og konstaterer så, at det ikke er muligt at samle møblet!

    Stumtjeneren består groft sagt af en lang stolpe, der skal monteres ned i en tung gulvplade. Dette skal ske ved hjælp af to medfølgende skruer, der skal holde gulvpladen og stolpen sammen. I hvert fald i teorien. For de to huller i gulvpladen sidder med en helt anden afstand end hullerne i stolpen – ligesom hullerne i stolpen sidder skævt ud for hinanden.

    Og det til trods for firmaets løfter på hjemmesiden om at Høigaard Design er ”Trivsel og velvære i hverdagen - med stil og kvalitet. For mennesker, der ønsker smukt design og unik boligstil.”

    De, der kender mig, ved at ”trivsel og velvære” ikke ligefrem er de ord, der bedst beskriver min sindsstemning, når jeg juleaften kan konstatere, at det netop udpakkede ikke er funktionsdygtigt.

    Nå, jeg må tilbage til bolighuset den første dag efter julelukningen, dvs. tirsdag den 27. december. Og i de mellemliggende to dage går jeg så rundt og irriterer mig over den bare plet i min entré, hvor der skulle have stået en flot stumtjener. Ligesom jeg bruger jeg en del tid på at undre mig over, at et dansk firma, der sælger dansk design af høj kvalitet og reklamerer med, at møblerne produceres på egen fabrik, ikke har en bedre kvalitetskontrol, da fejlen med hullerne i bunden af stolpen kan ses med det blotte øje.

Tirsdag den 27. december parkerer jeg bilen ud for indgangen til bolighuset, netop som dørene åbnes for de første kunder. Jeg går hen til afdelingen, hvor jeg købte stumtjeneren og forklarer samt fremviser problemet. Ekspedienten kigger undrende på hullerne og udtaler, at hun finder det ”meget underligt, da hun aldrig tidligere har modtaget reklamationer på denne møbelserie”.

    Nu har jeg ikke, i mangel på noget bedre at give mig til, selv flyttet rundt på hullernes placering i bunden af stolpen, så jeg kunne få noget at brokke mig over her i juletiden. Jeg spørger derfor ekspedienten, om de mon skulle have en anden på lager, så jeg kan få ombyttet min åbenlyst defekte model? Det viser sig, at møbelhuset minsandten har hele fire andre på lager, hvorefter ekspedienten forsvinder ud bagved for kort efter at vende tilbage med en kasse indeholdende en ny stolpe. Jeg takker og går hen mod udgangen.

Min tillid til dansk design har lidt et knæk, så i stedet for at sætte kursen mod bilen stopper jeg op inden jeg når dørene. Jeg finder en plet langs væggen, hvor jeg ikke er i vejen for de andre kunder, og giver mig til at pakke kassen op – jeg vil se om hullerne i denne udgave af stolpen passer til gulvpladen inden jeg kører hjem.

    Naturligvis er hullerne ikke i den ende af kassen, som jeg først pakker op. Så jeg retter opmærksomheden mod den anden ende af kassen, blot for at konstatere, at der heller ikke her er nogle huller. Har de helt glemt hullerne i dette eksemplar??

    Jeg ser nærmere på kassen og konstaterer så, at møbelhuset har udstyret mig med en stumtjener til vægophæng – som jo i sagens natur ikke har (og ikke skal have) huller i bunden.

    Men nu har jeg tilfældigvis en gulvplade og ikke mindst et udtalt ønske om en fritstående stumtjener. Så jeg går atter ind i butikken og tilbage til ekspedienten, som får sig endnu en tur ud på lageret.

    Den næste kasse bliver udsat for samme behandling som dens forgænger – og ved andet forsøg dukker to fine huller frem i lyset. De sidder lige overfor hinanden, og da der sammenlignes med hulafstanden i gulvpladen stemmer dette mål til min store fryd også.

Ikke længe efter står den samlede version af mit flotte, danske kvalitetsmøbel på sin tiltænkte plads i min entré – og julefreden sænker sig over hjemmet.

Kopiering og uddrag fra denne tekstudgivelse må kun finde sted med forfatterens skriftlige tilladelse.

Teksten er ophavsretligt beskyttet ifølge lovgivningen.