Længe leve bybussen

Bybussen. En fast bestanddel af min hverdag. Det er nemlig mit transportmiddel, når jeg skal på arbejde. Men bybussen er meget mere end blot et aflangt køretøj i en opsigtsvækkende gul farve.

    Bybussen er eksempelvis en kilde til irritation, både når den er mere forsinket end sædvanlig - men også når chaufføren overhører stopsignalet og derfor ikke holder ind ved stoppestedet.

    Omvendt leverer bybussen også uventede underholdningsindslag, eksempelvis når den kører en ekstra runde i rundkørslen, fordi den kom til at køre forbi den vej, den skulle have været ud af. Eller når den holder ind til siden bag en anden bybus, hvorefter chaufføren via højtaleren meddeler passagererne, at alle skal skifte over i bussen foran.

    Takket være MetroXpress og Urban kan jeg også blive klogere i løbet af den tid, det tager bybussen at nå frem til mit stoppested. De to aviser ligger ofte rundt om i bybussen, og med deres korte artikler, er de som skabt til bybussen.

    Jeg bliver ofte glad af turen med bybussen. Hvis jeg gennem bybussens rude får øje på et lille rådyrlam, der vakler usikkert efter sin mor i byens dyrehave. Eller en glad hund, der forsøger at lokke sin ejer til lidt sjov og ballade under gåturen. Eller bare fordi buschaufføren siger godmorgen til alle passagerer, der stiger om bord – og lyder til at mene det. Og selvfølgelig når tegneserien i dagens gratisavis rammer min humor.

    Forundring, ren og skær forundring, oplever jeg, når jeg betragter buschaufførens nærmest uendelige tålmodighed med pensionisten der med skælvende hænder roder i en stak mønter for at finde tilstrækkeligt af de mindste til at dække udgiften til busbilletten.

    Overrasket bliver jeg, når jeg opdager, at den voksne mand på omkring de 30, der netop er steget på bussen, vælger at gå ned til det bagerste sæde, hvorefter han smider skoene, anbringer sin pose som en hovedpude og lægger sig til rette til en lur.

    Når bybussen en sjælden gang opfører sig nærmest naturstridigt og giver sig til at bakke, kan jeg godt blive lettere nervøs.

    Lettere tvivl om hvorvidt chaufføren har det store kørekort indfinder sig på de dage, hvor bussen gentagne gange har været oppe over kantstene i svingene eller lavet pludselige opbremsninger.

    Og endelig giver busturen mig mulighed for at betragte mine medmennesker og deres opførsel afhængig af om de er alene eller sammen med nogen de kender.

    Alt dette mens jeg mentalt forbereder mig på endnu en arbejdsdag. Bybussen er en genial opfindelse.

Kopiering og uddrag fra denne tekstudgivelse må kun finde sted med forfatterens skriftlige tilladelse.

Teksten er ophavsretligt beskyttet ifølge lovgivningen.