Myggens hævn

Det er en lummer eftermiddag i august. Jeg står i soveværelset og kæmper med at slippe ud af en trøje. Det er lykkedes mig at få den ene arm frigjort, og jeg forsøger nu ihærdigt at få den anden arm til at efterligne kunststykket. I flere sekunder har jeg hørt en monoton summen og tænker ved mig selv, at jeg måske bør opsøge en ørelæge. Så lykkes det at få begge arme ud af trøjen, og jeg tager en kort pause. Det er jo varmt. Summelyden er der stadig.

    Trøjen hives op over hovedet, og idet jeg får mit syn tilbage, udsteder jeg et højt hyl og viger nogle skridt tilbage. Få centimeter fra min næse flyver en myg rundt, vel at mærke den mest gigantiske myg jeg endnu er stødt på i dansk luftrum.

    Jeg hæfter mig derfor ikke særligt ved, at jeg nu har fundet kilden til summelyden og derfor ikke behøver at opsøge en ørelæge. Nej, jeg leder febrilsk efter en fluesmækker, finder det ønskede våben ved siden af sengen og går så på storvildtjagt.

    Fjenden har dog ikke i sinde at samarbejde. Faktisk har myggen lagt en særdeles snedig forsvarsstrategi: Den holder sig i åbent luftrum. Nu er jeg ikke den mest tålmodige sjæl, så udsigten til at skulle vente adskillige minutter på at fange fjenden mellem fluesmækkeren og en fast flade, og dermed eliminere denne trussel mod en kløfri krop, irriterer mig grænseløst.

    Uden at tænke nærmere over det, efterligner jeg derfor en kampteknik, som jeg har set min farmor udføre med stort held. Godt nok havde farmor fluer som modstander, men det afskrækker mig ikke. Altså tager jeg sigte på min fjende og lægger alle kræfter i, da jeg lidt urutineret og meget ukontrolleret svirper fluesmækkeren gennem luften adskillige gange. Da jeg indstiller skydningen er summelyden ophørt og fjenden … har gjort sig usynlig!!

    Slagmarken gennemsøges febrilsk efter klare beviser på min sejr, men jeg må forlade stedet med uforrettet sag.

Ved sengetid samme aften træder jeg varsomt ind i soveværelset. Måske har fjenden brugt de sidste par timer på at planlægge et overraskelsesangreb?

    Jeg bliver dog ikke mødt af så meget som en eneste almindelig underernæret myg. Endnu en gennemsøgning af rummet afslører heller ingen spor efter kæmpemyggen. Overbevist om, at den i hvert fald ikke kan forsvinde sporløst, er det med blandede følelser at jeg går i seng. De næste mange timer vil jeg være forsvarsløs overfor ethvert angreb fra bevingede insekter på hævntogt. Meget ubehagelig tanke.

    Frygten plager mig det meste af natten. Dels sover jeg meget uroligt og har nogle horrible drømme om kæmpeinsekter og disses jagt på menneskeblod. Dels vågner jeg gentagne gange i løbet af natten og tjekker hver gang, at jeg er fuldstændig dækket af min dyne. Det er august måned, der er 23 graders varme i soveværelset – og jeg sveder!

Da vækkeuret ringer, er jeg absolut ikke frisk og veludhvilet. Til min store glæde er jeg dog sluppet gennem natten uden myggestik. Henne ved klædeskabet taber jeg en bøjle på gulvet og bukker mig for at samle den op. Og dér, inde under radiatoren og helt inde ved væggen, ligger myggen fuldstændig uskadeliggjort!

   Men takket være mit måske lidt for effektive angreb fik myggen alligevel ram på mig. Ikke i form af et myggestik eller to – men i form af en ødelagt nattesøvn.

    Jo, myggen fik sin hævn.

Kopiering og uddrag fra denne tekstudgivelse må kun finde sted med forfatterens skriftlige tilladelse.

Teksten er ophavsretligt beskyttet ifølge lovgivningen.