Når familien kommer til kaffe

Du kender det sikkert godt: Det er en søndag formiddag i februar måned, og du har forskanset dig i din varme stue, hvor du sidder og nusser med et større eller mindre projekt. Telefonen ringer og pr. refleks rækker du armen ud efter røret, mumler en hilsen, og lytter efter med et halvt øre. Takket være dit overlevelsesinstinkt opfanger din ene hjernehalvdel dog ordene "giver I kaffe i eftermiddag?".

    Svedperler springer uden varsel frem på panden, og det organisatoriske talent begynder omgående at lave lister over alt det, der burde gøres, inden hoveddøren slås op for gæster:

- haven trænger til en kærlig hånd, efter at have ligget brak i flere måneder

- vinduerne skal pudses, især på den udvendige side, hvor flere storme - heraf en enkelt med sne -

har placeret et næsten uigennemsigtigt lag skidt på de glasflader, der normalt ville give udsyn til

haven

- køkkengulvet skal vaskes

- spejlene i gangen skal pudses

- vasketøjet skal lægges sammen og ryddes af vejen i diverse skabe og skuffer

- posten fra den forløbne uge skal fjernes fra køkkenbordet og sættes i de respektive mapper

- hundens legetøj skal indsamles fra alle husets rum og placeres i bryggerset

- der skal dækkes bord

- der er ingen kage at finde noget sted i huset, så det skal købes

Alt imens dette foregår, lykkes det for dig at aftale et tidspunkt for gæsternes ankomst, og afkræftet af den ekstraordinære indsats med at få overblik over de mange presserende gøremål, lægger du røret på.

    Så sætter adrenalinchokket ind, og du springer op fra sofaen og råber tværs gennem huset, at nu får I gæster. Din bedre halvdel indfinder sig efter få sekunder i køkkenet, lettere fortumlet, for at høre nærmere om denne voldsomme omvæltning i en ellers fredelig søndagsafslapning.

    Da det går op for ham, at det ikke var en tidlig aprilsnar, laver han ligeledes en opsummering af, hvad der er nødvendigt at få gjort, inden gæsterne banker på døren:

- "Så skal vi nok lige have købt lidt kage."

Du står som forstenet et kort øjeblik, men vender dig så om mod ham - tallerkenerne fra morgenmaden må vente med at flytte ind i opvaskemaskinen, indtil dette presserende problem er løst.

- "Der er da et hav af andre ting, vi også skal have gjort."

- "Såsom hvad?"

Du opremser hastigt den liste af opgaver, som du mener, er absolut nødvendige at få overstået, men må kort efter konstatere, at det ikke har gjort det mindste indtryk på manden foran dig.

- "Alt det der, behøver vi altså slet ikke", konstaterer han tørt.

- "Jamen, hvad vil de ikke tænke?"

- "Det må være deres problem. Jeg går lige ind til computeren igen, og så kan vi hente lidt kage en halv times tid inden de kommer".

Og væk er han.

Du må lige bruge et par sekunder på at sunde dig, da det går op for dig, at du nu er alene om at nå alle forberedelserne inden gæsterne kommer.

    Da det jo trods alt er søndag - og du sådan set gerne ville være færdig med det, du var begyndt på - kapitulerer du og vender tilbage til sofaen.

    En time før gæsternes ankomst, får du dog svært ved at holde dig i ro, så du pakker det hele sammen og rejser dig.

En grovsortering af arbejdsprogrammet er nu hårdt tiltrængt, og da de mest tidskrævende opgaver må være havearbejdet og pudsning af vinduer hele vejen rundt om huset, bliver de streget fra listen.

    Opvaskemaskinen bliver med lynets hast fyldt med de sidste ting, der indtil nu har været bosiddende i køkkenvasken, lågen smækket i og kursen sat mod badeværelset. Her bliver størstedelen af tøjet lagt sammen - grundet tidspresset må de mange sokker dog finde sig i midlertidigt at blive placeret i en skuffe som én stor familie, afventende en senere opdeling i par á 2 stk.

    Derefter bliver husets rum gået igennem et efter et, mens du foretager en overfladisk oprydning.

Tilbage i stuen bliver oprydningen mere grundig, og endelig får du dækket bord. Det maskuline medlem af husstanden bliver trukket væk fra computeren, og kursen sat mod bageren. Kagerne udvælges, bilen parkeres i carporten - en smule skævt, men der er ikke tid til at pynte på det - og I skynder jer ind i huset ad bagdøren.

    Du har netop fået støvlerne af, men står stadig med jakken på, da det ringer på hoveddøren. Det store værtindesmil bliver fundet frem, døren åbnet og gæsterne budt velkommen. Mens de alligevel er travlt optaget af at hænge deres egne jakker op, får du behændigt din jakke lagt fra dig - og så kan festlighederne begynde.

Og da gæsterne rejser sig for at tage hjem, konstaterer du overrasket, at der faktisk er gået hele to timer, hvor alle har hygget sig i stor stil. Familien har været til kaffe, og det var en succes - selvom der ikke blev pudset vinduer og vasket gulv.

Kopiering og uddrag fra denne tekstudgivelse må kun finde sted med forfatterens skriftlige tilladelse.

Teksten er ophavsretligt beskyttet ifølge lovgivningen.