Som jeg ser det
 

Når rigtigt bliver forkert

Dansk er et dejligt sprog, et levende sprog, og som alle levende sprog udvikler det sig - heldigvis for det. Uden en stadig udvikling ville dansk lide samme skæbne som latin, der af mange betragtes som et dødt sprog. Helt dødt er latin nu ikke, det anvendes stadig af eksempelvis lægevidenskaben og den katolske kirke.

    Mit store ønske for det danske sprog er dog, at det bevares som tale- og skriftsprog i hele landet og i alle samfundslag. Spørgsmålet er så, hvordan man bedst sikrer sprogets overlevelse.

    Statsstøtte til danskproducerede film og tv-serier kender vi allerede. Og selvom man grundlæggende kan være imod statsstøtte, så vil det være højforræderi mod det danske sprog at forlange statsstøtten afskaffet på netop dette område.

    I den mere kontroversielle ende af spektret finder vi et forslag fremsat af et politisk parti under den netop overståede valgkamp: at alle skrivelser og udgivelser fra offentlige myndigheder skal være på dansk og kun dansk.


Dansk Sprognævn har sin helt egen metode til at sikre sprogets overlevelse: hver gang danskerne bruger sproget forkert, så retter man ikke på befolkningen, men derimod på sproget. Således kunne jeg i denne uges udgave af Søndagsavisen læse, at ordet bolche helt er forsvundet fra det danske sprog – sammen med ord som ketcher og klokkeslet.

    Bolche findes stadig i mine ordbøger, som dog anfører, at en alternativ stavemåde af ordet er bolsje. På et eller andet tidspunkt i mellem 1990 - hvor mine ordbøger stammer fra - og 2005 er ordet bolche altså forsvundet, til fordel for den nye (og forkerte) stavemåde bolsje.

    Ved nærmere eftersyn af ordbøgerne var ordene ketcher og klokkeslet allerede forsvundet for 15 år siden – i hvert fald ifølge ordbøgerne. De er blevet erstattet af de, i mine øjne, forkerte ord ketsjer og klokkeslæt.


Af dette kan man så udlede, at jeg ikke bruger mine ordbøger tit nok – og at jeg derfor risikerer at bruge det danske sprog forkert, når jeg vil bruge det rigtigt.


Heldigvis har Dansk Sprognævn ingen indflydelse på matematikkens verden, for jeg kan ganske enkelt ikke få 2 og 2 til at give 5 – uanset hvor mange danske skoleelever, der så svarer forkert til deres afgangs-eksamen.



Kopiering og uddrag fra denne tekstudgivelse må kun finde sted med forfatterens skriftlige tilladelse.

Teksten er ophavsretligt beskyttet ifølge lovgivningen.