Paradis - en lukket klub?

Fanø er, som navnet antyder, en ø. Og i modsætning til eksempelvis Rømø, så er Fanø en rigtig ø. Der er ingen dæmning, ingen bro. Vil du til Fanø, må du sejle. Alligevel er Fanø blevet udråbt som et ferieparadis, pga. de usædvanligt fine badestrande og den hyggelige stemning.

    Men ferieparadiset er ikke tilgængeligt for alle. For nogle er det endda utilgængeligt året rundt, uden at dette skyldes strejke blandt færgepersonalet, maskinstop eller lignende.

Det er de handikappede, der har det svært, hvilket Søndagsavisen i maj måned 2003 omtalte i en artikel under overskriften ”Fanø stemplet som handikapfjendtligt”. Af artiklen fremgår det, at Fanø indtager den lidet misundelsesværdige sidsteplads i en undersøgelse af Ribe Amts 12 kommuner.

    Scleroseforeningen i Ribe Amt havde sat sig for at kortlægge kommunernes servicetilbud til handikappede, herunder adgangsforholdene til rådhuset. Og på Fanø kan kørestolsbrugere ikke selv åbne døren ind til rådhuset, hvilket var medvirkende til, at det gik den lille økommune så ilde i undersøgelsen.

    Fanøs socialchef begrundede manglerne med kommunens ringe størrelse, men klarede samtidig at vende det lave indbyggertal til noget positivt, idet han påpegede, at man bedre kan give de handikappede en individuel rådgivning i en lille kommune.

    Derom kan man så mene, hvad man vil. Tilsyneladende var der bare ikke ret mange der mente noget særligt, i hvert fald medførte det ikke større mediedækning.

Da en af øens forretningsdrivende, nærmere bestemt pizzabager Niels-Aage Bjerre, ligeledes i maj måned

2003 nægtede at servere mad fra sit pizzeria for tyskere og franskmænd, ja så fik det ikke bare det nationale pressekorps op af stolene – det vakte opsigt på internationalt plan.

    Men det skyldes måske ikke så meget at Pizza-Aage nægtede de to befolkningsgrupper adgang til sit pizzeria, men derimod hans begrundelse for at nægte det, nemlig at disse to landes regeringer ikke bakkede op om USA’s krig mod Irak.

    Og Pizza-Aage var ikke i tvivl om hvad han skulle mene. Heller ikke da han fik en bøde på kr. 5.000,00 for at forskelsbehandle sine kunder (hvilket er ulovligt?!).

    Pizza-Aage nægtede at betale bøden, da han var af den overbevisning, at hvis man ikke støttede USA, så var man landsforræder. Sagen endte derefter i byretten i Esbjerg, som dømte Pizza-Aage for overtrædelse af den milde racismeparagraf, der handler om forskelsbehandling. Straffen blev fastsat til en bøde på kr. 5.000,00 eller 8 dages fængsel.

    Men Pizza-Aage skiftede ikke sådan lige mening. Han ankede straks dommen til Vestre Landsret, som to måneder senere nåede frem til samme resultat som byretten: Pizza-Aage skal betale bøden eller 8 dage bag tremmer.

    Med først byrettens og senere landsrettens dom over Pizza-Aage er det slået fast, at Fanøs ferieparadis ikke er en lukket klub.

Thi kendes for ret: Alle skal have adgang til pizzaer i paradiset.

Hvornår får alle adgang til rådhuset?

Kopiering og uddrag fra denne tekstudgivelse må kun finde sted med forfatterens skriftlige tilladelse.

Teksten er ophavsretligt beskyttet ifølge lovgivningen.