Som jeg ser det
 

Reklamer

Reklamer kan ikke være roden til alt ondt. Reklamer er jo blot en stak papir med farvestrålende billeder og en lille smule tekst. Men hvad er så årsagen til, at flere og flere danskere vælger at sætte en mærkat med teksten ”Reklamer – nej tak!” på deres postkasse?

    Danskere med en mærket på postkassen modtager ikke de ugentlige tilbudsaviser fra supermarkeds-kæder, specialforretninger m.v. fra den nærmeste omegn. Hvad har bunken af reklamer gjort dem? Hvad er de mennesker bange for?

    Nogle siger nej af hensyn til miljøet, fordi de er modstandere af, at der bruges/spildes papir, tryksværte m.v. for at de kan modtage en stak reklamer, som kasseres efter højst en enkelt gennemlæsning.

    Andre siger nej, fordi de slet ikke får læst/set reklamerne inden de kasseres – eller fordi de føler, at de kunne have brugt tiden bedre på noget andet, når de så alligevel får sig bladret igennem bunken.

    Endelig er der dem, der siger nej, fordi de mener, at reklamer kun er til, for at skabe et behov for produkter, som forbrugeren slet ikke har brug for.

    Ingen af dem mener, at reklamer er onde i sig selv.


Og selvom det ville være skønt at kunne skyde skylden for de mest uheldige og unyttige indkøb på reklamerne – ja så er jeg enig. Reklamerne er ikke onde. Men de lever højt på de mindre heldige karaktertræk hos os. Nogle af de mest unyttige indkøb, jeg har gjort, er sket efter at have set i reklamer.

    Op til jul fik reklamerne overbevist mig om, at jeg var nødt til at eje en løghakker. Maskinen gjorde det muligt at undgå tårer i forbindelse med madlavning, fordi maskinen tog sig af sliddet med at hakke løgene. Min ønskeliste for den jul indeholdt derfor en løghakker. Til hvad nytte?? Jeg hader løg!!


Andre gange farer jeg rundt med lister og udklip fra ugens reklamestak – og kan snildt nå at aflægge visit i et utal af forretninger for at hente 1 pakke toiletpapir, 2 flasker skyllemiddel, 3 liter mælk, 2 bægre is, 1 hængekøje, 2 bøger samt 1 hækkeklipper.

    Jeg kunne have fået det hele et sted og dermed sparet tid, benzin og frustrationer over trafikken. Men der var jo tilbud på de varer jeg skulle bruge i syv forskellige forretninger …

    Total besparelse: Ikke over 300 kroner. Ekstra tidsforbrug på at stå i kø flere gange, lede efter parkeringspladser, hente og parkere indkøbsvogne, holde for rødt lys m.v.: Mindst en time.


Som det måske fremgår har jeg selv overvejet at mærke min postkasse med et nej tak til reklamer. Jeg har nemlig indset, at reklamerne ikke ligefrem bidrager til at forbedre mit liv – men når de først er landet i postkassen, bruger jeg ufortrødent en time af min weekend på at bladre dem igennem. Og et par timer på at jagte tilbuddene …



Kopiering og uddrag fra denne tekstudgivelse må kun finde sted med forfatterens skriftlige tilladelse.

Teksten er ophavsretligt beskyttet ifølge lovgivningen.