Som jeg ser det
 

Vær mod andre ...

Om formuleringen "Vær mod andre, som du ønsker at andre skal være mod dig" er et ordsprog eller bare en klog sætning, der kendes af mange, skal jeg ikke gøre mig klog på.

    Jeg har imidlertid hørt sætningen nogle gange under min opvækst, og siden jeg i slutningen af teenageårene besluttede at gøre den til en af mine leveregler, har jeg ihærdigt forsøgt at efterleve den.

    I perioder har jeg dog overvejet, om reglen nu også var almindeligt kendt. Til alt held bliver min tvivl ofte gjort til skamme - senest oplevede jeg reglens kraftfulde virkning i forbindelse med et bogudsalg.


Den lille boghandel med den udstrakte service har en særlig plads i mit hjerte - og jeg føler altid mere for de bøger, der er hentet herfra, end dem jeg stopper i indkøbsvognen i Bilka. Jeg opfatter bøger fra boghandleren som "mere autentiske" bøger - forstå mig, hvem der kan.

    Nu har de så udsalg under sloganet: "Fyld posen for 100 kroner". Naturligvis er der ikke tale om de store bæreposer, men sådan en mellemstor bogpose. Hvilket stadig er utrolig billigt, da udvalget af bøger byder på noget for enhver smag: der er faglitteratur, gavebøger, biografier, romaner, rejsebeskrivelser m.v. Og hele herligheden ligger spredt ud over to borde på fortovet foran forretningen.


Jeg udser mig et hul i den kødrand af ligesindede læseheste, der allerede har taget opstilling ved guldminen. Indenfor kort tid finder jeg et par gode spændingsromaner, en biografi om Karen Blixen og en bog om Islands historie.

    Der bliver en ledig plads ved det næste bord og skynder mig at erobre rettighederne til at kaste snøren ud fra dette sted. Jeg har straks heldet med mig, da mit blik som noget af det første falder på bogen "Josephine, sejre og nederlag". Et hurtigt blik på bagsiden afslører, at min første tanke var korrekt: Der er tale om en historisk roman, fiktion baseret på og inspireret af historien om Napoleon og Josephine.

    Jeg har med stor interesse læst en lignende roman af Marie Helleberg, som under titlen "Kærlighedsbarn" gav mig et indblik i Louise Augustas liv.

    Desværre afslører mine nærstudier også, at jeg kun har fat i Del I af en romantrilogi, hvilket altså betyder, at jeg mangler at finde yderligere to bøger. Så jeg vender atter opmærksomheden mod bordet, blot for at se damen ved siden af mig række ud efter netop Del II.

    Jeg minder mig selv om, at man skal tænke positivt og forsøger at overbevise mig selv om, at der sikkert er mere end et eksemplar af hver del på bordet. Min leden bliver lidt mere hektisk, og betydeligt mere målrettet end den har været hidtil. Og jeg får øje på Del III!

    Det er jeg bare ikke den eneste der har fået, og damen ved siden af mig får fat i den først.


Jeg tager mig selv i at ønske, at damen ville give mig Del II og Del III, så jeg kunne få en komplet samling. Det giver jo ingen mening, at ingen af os skal få gavn af at læse romantrilogien som den helhed, den er skabt til at være.

    Damen har imidlertid 2/3 af serien, mens jeg selv står med kun 1/3, så jeg tilbyder hende mit "fund". Hun bliver glad - og faktisk også en smule overrasket. Hvorefter hun tager imod tilbuddet med en bemærkning om, at hun da håber, at der også er et sæt til mig.

    Jeg har dog haft fat i så mange af bøgerne på bordet, at jeg er klar over, at dét ikke er særlig sandsynligt, så jeg svarer, at jeg sikkert finder noget andet spændende. Hvilket jeg da også gør.

    Jeg finder en politimands beretning om urolighederne efter EU-afstemningen i 1993 og en alternativ rejseberetning fra Australien.

    Og pludselig rækker damen så trilogien om Josephine hen i mod mig med en bemærkning om, at hun synes, jeg skal have bøgerne.

    Min første indskydelse er at hive dem ud af hænderne på hende og ikke slippe dem, før jeg er hjemme i sikkerhed, men man er vel et civiliseret menneske … så jeg protesterer (omend halvhjertet) og tilskynder hende til selv at beholde dem. Men da hun insisterer og tilføjer, at hun har fundet nogle andre bøger, hun syntes er mere spændende - så tager jeg imod tilbuddet og takker overstrømmende.


"Vær mod andre, som du ønsker at andre skal være mod dig" er ikke bare opfundet for at få os til at opføre os pænt og civiliseret overfor hinanden. Det kan rent faktisk føre noget godt med sig for den, der starter "kæden".

    I dette tilfælde kan jeg gå hjem med en komplet bogserie. Og en følelse af taknemmelighed mod damen, der gjorde det muligt. En følelse, der afgjort vil anspore mig til fortsat at efterleve reglen om at "være mod andre …"



Kopiering og uddrag fra denne tekstudgivelse må kun finde sted med forfatterens skriftlige tilladelse.

Teksten er ophavsretligt beskyttet ifølge lovgivningen.